Lemvig er en by, der står i første række, når klimaforandringerne byder på hårdere og hyppigere storme. Når vandstanden stiger i Limfjorden, går det hårdt ud over den ellers så idyllisk beliggende havneby i bunden af vigen, der har givet byen navn. Derfor blev der i 2012 opført en højvandssikring i form af et stort landskabeligt tilpasset værn i beton, Le Mur, tegnet af Hasløv og Kjærsgaard. Denne prisbelønnede, æstetisk vellykkede indretning med tilhørende brede offentlige byrum med bænke og havnepromenade er et godt eksempel på en rekreativ udnyttelse af et teknisk anlæg.
Klimatilpasning i disse kystnære områder behøver ikke kun være en sur udgift, men kan ligefrem være en gevinst. Det kræver bare det rette perspektiv på opgaven, og det er her, god arkitektur virkelig gør en forskel.
Nu er et nyt skridt taget i Lemvig for at gøre klimaudfordringer og samfundsgevinster til to sider af den samme ligning. Et regnestykke, der har fået sit eget hus. Klimatorium hedder det.
Det er en ny opfindelse i klimakampen – et center for oplevelse, formidling, vidensudveksling og erhvervsnetværk inden for alt om klima. Det er på sin vis en pendant til byggebranchens hus Blox i København. Bare meget mindre, mere lokalt i sit udgangspunkt og bygningsmæssigt tilpasset sine omgivelser. Men sigtet er meget bredt: Det skal være et sted, hvor folk inden for de forskellige sektorer forskning og uddannelse, erhvervsliv, det offentlige og almindeligt interesserede borgere mødes, bliver oplyst og udveksler erfaringer og viden. ’Quadrudruple helix’ kalder direktøren bag centeret, Lars Nørgård Holmegaard, princippet. Man kunne også bare kalde det samarbejde og gensidig inspiration mellem normalt adskilte samfundssektorer.
