0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Linda Johansen
Foto: Linda Johansen

Den fremvoksende københavnske bydel Nordhavn hører ligesom Aarhus Ø til en ny generation af byområder, hvor der eksperimenteres med typologier, skala og tæthed. Det er prisværdigt med eksperimenter. Men eksperimenter kan fejle, og det er derfor vigtigt at lytte til eventuel kritik. Og ikke afvise den med tvivlsomme argumenter om bæredygtighed.

Et arkitekturoprør er gået i gang

Mange danske byer bliver i disse år fortættet i klimaets navn og med en forvisning om, at tætte byer ikke bare er mere bæredygtige, men også bedre at bo i. Men det holder ikke altid. Et ulmende arkitekturoprør er i gang, skriver Boris Brorman Jensen i dette essay.

FOR ABONNENTER

I den tætte by er afstandene mellem de forskellige funktioner mindre. Beboere i velplanlagte tætte byområder behøver ikke en bil for at få hverdagen til at hænge sammen, og store befolkningskoncentrationer gør det nemmere at drive effektive kollektive transportsystemer. Etagebyggerier kræver relativt mindre byggemateriale end fritliggende parcelhuse og er mere energieffektive at opvarme. Tætte byer har en mere effektiv infrastruktur og energiforsyning. Det siger næsten sig selv.

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Læs mere

Læs mere

Annonce

Annonce