Vellykket arkitektur er altid en tandem mellem form og indhold. Arkitektur er en bunden kunstart med en formålstjenlighed for øje. Succeskriteriet kan ikke være en smuk, men ubrugelig bygning. Eller det modsatte. Jeg har dog altid hældt til den opfattelse, at det var arkitekturens opgave at berige formålet med andre værdier end nyttighedens trivialiteter. Mit besøg på det nye børne- og ungehospice i Rønde på Djursland har lært mig, hvor meget formålet kan berige arkitekturen. Her har arkitekterne formået at få den nye bygning til at smelte smukt sammen med den eksisterende bygning, og de mange veludførte detaljer i indretningen er helt overvældende.
Danmarks første nybyggede børne- og ungehospice blev officielt indviet af kronprinsesse Mary i midten af juni efter et langt sejt træk for at skaffe den nødvendige finansiering. Strandbakkehuset, som det nye hospice hedder, er resultat af et såkaldt offentlig-privat partnerskab (OPP). Det danske sundhedssystem er presset, og en lang række specialopgaver løftes i dag af private organisationer og foreninger i samarbejde med forskellige offentlige myndigheder. Disse OPP-konstruktioner løser opgaver, som systemet ikke er gearet til, og er på den måde med til at introducere nye typer af sundhedsbyggeri. Strandbakkehuset i Rønde er et godt eksempel på, hvordan private aktører, foreninger og fonde er trådt til for at varetage en opgave, som det offentlige sundhedssystem af forskellige årsager ikke har løftet.
Strandbakkehuset er en tilbygning til det eksisterende Hospice Djursland tegnet af C.F. Møller i 2006. Det nye børne- og ungehospice deler personale, sansehave og udearealer med Hospice Djursland, men Strandbakkehuset er mere end et traditionelt hospice. På et traditionelt hospice er indlæggelsestiden omkring to uger, og ca. 80 procent af de indskrevne kommer for at afslutte livet. 15-20 procent kommer for at få aflastning og lindring. For Strandbakkehuset vil det være lige omvendt. 80 procent af de indlagte vil komme for at få aflastning og lindring. Kun 15-20 procent af de indlagte forventes at dø på Strandbakkehuset. Forventes – fordi det endnu er for tidligt at lave statistik.
Tallene stammer fra søsterinstitutionen Lukashuset i Hellerup. Men intentionen er klar. Det nye børne- og ungehospice vil især fokusere på behandling og lindring af livsbegrænsende sygdomme. Ikke kun livstruende sygdomme. Det perspektiv gør en forskel. Måske man skulle finde et andet navn end hospice? Nogle vil helt sikkert forlade Strandbakkehuset i en kiste, men institutionen er også sat i verden for at tage sig af familierne til de syge børn og unge. Ikke mindst de såkaldte skyggebørn, hvis barndom er præget af alvorlig sygdom hos en søster eller bror. De visiterede familier og syge børn kan frit flytte ind og ud af Strandbakkehuset. Huset er en aflastningsmulighed og et midlertidigt hjem med tilbud om intensiv hjælp til de syge og deres pårørende. Ikke bare en endestation med eksklusive besøgsfaciliteter.
