Et hotel? Et advokatkontor? Et domhus? Det er ikke lige til at aflæse, hvilken type bygning jeg står ved i Nordhavn. Derfor er det rart, at der med store tydelige bogstaver til venstre for indgangen står ’Østre Landsret’. Så forveksler jeg den da ikke med hotellet bagved eller det advokatkontor, der er under opførelse ved siden af.
Østre Landsret er flyttet fra den gamle operabygning i Bredgade til en nybygning midt i et nyt erhvervskvarter på Trælastholmen i Nordhavn. En bevægelse fra det teatralske til det domicil-agtige. Men processen omkring en retshandling kan stadig bringe mindelser om et skuespil, i hvert fald er processens scenografi afgørende.
Et godt retssamfund begynder med gode retsbygninger. Eller rettere, det begynder selvfølgelig med gode institutioner, der bygger på sunde retsprincipper. Uafhængighed, lighed for loven og ubestikkelige dommere. Alt det skal bygningen være med til at understøtte og fortælle.
C.F. Hansens råd- og domhus, der i dag huser byretten i København, er sådan et, der med sin tempelfront i tydelige klassicistiske vendinger taler om autoritet, soliditet og urokkelighed. Nyere retsbygninger som Retten på Frederiksberg af 3XN fra 2012 viser en tung bygning, der både løfter sin murstensbeklædning og bøjer sin bygningskrop i et dybt asymmetrisk schwung. Hvad betyder det, imødekommenhed? Eller at andre mere æstetiske end symbolske interesser er på spil? At retfærdighed bare er et vilkår, vi må leve med, mens fokus i virkeligheden ligger andre steder?
