En fjerdedel af Forensic Architectures midler kommer fra udstillinger på museer. De kræver altid, at museerne skal være med til at lave nye projekter, og på Louisiana er det nye projekt en undersøgelse af russiske missilangreb på en tv-mast i Kyiv. Et missil ramte ned i et område for en massegrav fra Anden Verdenskrig, hvor nazister begravede hundredtusinde aflivede jøder, romaer og handikappede. Området blev udplanet og bebygget i sovjettiden, og man håber nu med yderligere undersøgelser at kunne afgøre, hvorvidt der var tale om et simpelt fejlskud eller en bevidst symbolsk handling fra russisk side, der river op i et åbnet historisk sår og fortællingen om afnazificeringen.
6 hjerter: Aldrig er jeg blevet så forstemt, ja, nedtrykt, af en udstilling
Retsteknisk arkitektur er en ny disciplin. Med pinagtig detaljering genskaber den gerningssteder og slår sin betydning fast på en fremragende udstilling på Louisiana og i en ditto bog, der afslører staters, virksomheders og magtfulde organisationers løgne. Det efterlader én stærkt forstemt. Og håbefuld. På både menneskehedens og arkitekturfagets vegne.
