Kampsportens Hus ligger i byens måske bedste gadekryds. Man får i hvert fald ikke København i en mere urbant blandet aftapning end ved Nørrebro Station. Huset i sig selv skaber et flot ophold for øjet i et område, der nok er domineret af en baggrundsbebyggelse af røde teglstenskarreer i fem etager, men også er fuld af undtagelser.
Kommer man inde fra byen og bevæger sig ud ad Nørrebrogade, står det nye sort-hvide kampsportshus markant for enden på den anden side af højbanen på den gamle Skodagrund. S-toget suser forbi i anden sals højde, Nørrebrogade bliver til Frederikssundsvej og Lygten bliver til Nordre Fasanvej, hvor husene kommer i et herligt mix af store og små.
Lige overfor står Schou-Epa-huset i brutalistisk beton, det nydeligt påklædte højhus Nordbro rejser sig nærved, for enden af det uskønne, stribede Nørrebro Center står den fine gamle Lygten Station, og på modsatte hjørne af krydset rejser det grønt pudsede funktionalistiske hovedværk Nørrebro Station sig.
Kvarteret er en dynamisk, kontrapunktisk storbysymfoni af gode og mindre gode bygninger i forskellige skalaer og tider og et fletværk af krydsende gader og toglinjer i flere niveauer. Læg dertil, at man ofte hører andre sprog end dansk i det sammenbragte bybillede, og man har fornemmelsen af et af byens mest levende multikulturelle kvarterer.
