0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Anmelder: Skulle jeg uddele hjerter til hver etape af havneudviklingen i København, ville de gå fra et til seks

Københavns Havn er større og mere varieret end nogen anden bys. Dens rene vand er dens store folkelige attraktion, den middelmådige boligarkitektur og dens sociale slagside er dens akilleshæl.

FOR ABONNENTER

En ældre kvinde i badedragt er ved at kravle ned ad en stige i Strandbad Nordhavn. En ung mand i speedos følger efter hende og glider ned i det vinterkolde vand og tager et par svømmetag på ryggen. De befinder sig roligt afslappede i det mørke, kolde vand, som var det en varm sommerdag. De ved, at oppe i strandbadets små fine træklædte saddeltagsbygninger venter en varm sauna.

Her om vinteren er det kun i de endnu få badeanlæg med sauna, der bades, men det er nok et spørgsmål om tid, inden havnen er sået til med saunaer og masser af bademuligheder hele året.

Badning i havnen er om noget blevet symbolet på Københavns forandring. Fra det første badeanlæg åbnede i 2002 på Islands Brygge ved Langebro og ikke mindst da Plots ikoniske badeanlæg med udspringstårn erstattede det året efter, er billedet af badende i havnen blevet billedet på forvandling fra tung, nedslidt og forurenet industriby til en ren, let og frisk fritidsby.

Fra disse flydende badeanlæg hen over kajanlæggenes tykke bolværk, lystbådehavnenes lette træmoler, solide stensætninger, gamle grønne voldanlæg og til vide sandstrande møder København vandet med en variation, som ingen andre byer i landet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Læs mere

Annonce