Har jeg taget fejl i år? Har jeg uddelt for mange hjerter til ny, prestigiøs arkitektur? Da jeg gav fire hjerter til Ikea, og fem til Operaparken og Classic Car House, gav det mening, for de oplevedes som virkelig god arkitektur. De løser deres opgaver på stederne med overskud og pragt. Men er det tilstrækkeligt midt i en klimatid?
Som arkitekturanmelder har jeg i år oplevet en stigende frustration og forpligtelse til at sige fra over for det, der synes indlysende forkert. Ombudsmanden har understreget, at ingen bygninger i omtale må kaldes ’bæredygtige’, ’grønne’ eller ’klimavenlige’, medmindre man kan påvise, at de ikke forringer klimaet. Sådanne bygninger findes ikke.
Ifølge FN står bygninger for 40 procent af alle udledninger af drivhusgasser. De første 10 procent kommer fra opførelsen og de sidste 30 fra drift og brug. Hvis vi nogensinde skal gøre os forhåbninger om at forbedre fremtidsudsigten for os selv og vores efterkommere, må vi finde andre måder at indrette os på, end vi hidtil har benyttet. Og ikke mindst nye måder at forholde os til de eksisterende bygninger på.
Så skal vi ikke bare helt stoppe med at bygge, som Harvard-forskeren Charlotte Malterre-Barthes provokerende har foreslået? Hun påpeger, at vi overbebygger nogle dele af verden, mens der mangler boliger i andre. Hver forbedring af et område i form af en moderne bebyggelse beror på udgravninger og udvindinger af materialer, som skaber negative indgreb i landskaber, biotoper og sociale balancer langt fra byggepladsen. Arkitekturens aftryk er umærkeligt på dens sted.
