Motorveje er effektive. Når jeg kører fra København til vores sommerhus på Vordingborg-egnen, skræller jeg 45 minutter af køretiden ved at vælge motorvejen frem for landevejen, så det blot tager 1 time og 15 minutter.
Men motorveje er også effektive på en måde, der gør os fartblinde. Vi bliver så fikserede på effektivitet, at vi ikke ser, hvad vi mister. Skal vi blive ved med at insistere på, at alting skal gå hurtigere og være mere effektivt? Hvor vigtigt er det sidste minut?
Jeg behøver ikke følge motorvejen hele vejen til Vordingborg. Kører jeg fra et par gange før, end gps’en foreslår, bliver turen ikke meget længere i tid, men kortere i strækning og langt smukkere. Jeg får et helt andet nærvær med omgivelserne end på motorvejen, hvor hele landskabet er tilpasset farten. På landevejen derimod følger jeg terrænet, og jeg skal sænke farten gennem landsbyer. Jeg bliver en gæst i landskabet, i stedet for at landskabet har bøjet sig for mig.
Ofte slår jeg motorveje helt fra på min telefons kort. Ruter uden motorvej er sjældent de hurtigste, men det forbløffer mig hver gang, hvor lidt langsommere de er. Jeg sparer brændstof, oplever mere undervejs og kan nemmere variere køreturen.
