Eve Hewson bliver opdaget igen og igen.
Irske Eve Hewson, der har været en anerkendt skuespiller siden 2008, kom først i vælten i 2014 i rollen som reserveret ung sygeplejerske i Steven Soderberghs historiske serie ’The Knick’. Hendes rolle som en uhyggelig og følelsesmæssigt ustabil gift kvinde i Netflix-miniserien ’Behind Her Eyes’ fik fans til at standse hende på gaden.
Det gentog sig med ’Bad Sisters’, det sorthumoristiske irske drama. Serien havde premiere i 2022 på Apple TV+ og fik kultstatus i Dublin, Hewsons hjemby, hvor ugentlige visninger på byens pubber gjorde hende til en lokal sensation. Og i 2023 var hun på alles læber på Sundance Film Festival, hvor filmen ’Flora and Son’ med hende i titelrollen blev solgt til Apple TV for det rekordhøje beløb 135 millioner kroner.
Når 33-årige Hewson endnu ikke er blevet allemandseje, skyldes det måske, at streamingtjenesterne har gjort et stort indhug i flow-tv og atomiseret vores seervaner.
