Den orange dør er låst. På døren sidder et skilt. Der står ingenting på det. Engang stod der åbningstiderne for skolebiblioteket inde bagved. Men nu bliver PLC, som det kaldes i daglig tale, mest brugt som udskolingens arbejdsrum.
»Læs for mig – det elsker jeg«, står der på en falmet plakat, der sidder tapet fast på indersiden af døren. Men der er ingen skolebibliotekar, der er uddannet til at følge med i, hvad der udkommer af spændende og sjove børnebøger. PLC er åben 10 lektioner hver uge, hvor en PLC-lærer til stede. To ældre elever har tjansen med bogopsætning.
Der står grønne sofabænke omkring borde belagt med gråt linoleum, der skaller af, så rå spånplade titter frem hist og her. I en avisholder stikker magasinet Skolebiblioteket 2013 og et eksemplar af bladet Bøger & Børn fra 2015 op.
I et hjørne står skrammede plastikmøbler foran en storskærm. Der er pænt med bøger på de mørkegrønne metalreoler, men de står med ryggen til, så man skal gå hen og trække en titel ud for at se, hvad der mon gemmer sig. Langt, langt de fleste er gamle og godt brugte. Fra 1980’erne, 1990’erne, 2000’erne. Det er lidt af en skattejagt at finde bøger, der er udgivet efter 2012.
