0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Fotograf: Medicinsk Museion/Nicolai Howalt
Foto: Fotograf: Medicinsk Museion/Nicolai Howalt

Jeg forsøger at ignorere en let svimmelhed, men jeg må finde mig i, at det er med kroppen først, jeg oplever udstillingen

Egyptiske mumier, skrumpehoveder og spædbørn på glas, som i dag bliver vist frem på Vestens museer, er blevet genstand for international diskussion. På Medicinsk Museion banker dilemmaerne på. Men på det københavnske museum flakker blikket ikke. Samlingen med materiale fra døde mennesker er vigtig at vise frem. Bare ikke alt.

FOR ABONNENTER

Da de to københavnske tvillingepiger Martha og Marie blev født en forårsdag i 1848, havde de det godt. Jordemoderen tog imod dem, deres gråd fyldte rummet, og der var liv i deres små arme og ben.

De følgende fire dage havde de det fortsat »ganske vel«, som fødselslægen, professor Carl E. Levy noterede.

I betragtning af at de var født ind i en af byens fattige familier, var det selvfølgelig noget usædvanligt, at lægen iagttog de nyfødte så indgående. Forklaringen var denne: Pigerne var siamesiske tvillinger. Sammenvoksede i underlivet.

Familien havde overdraget dem til Fødselsstiftelsen i Bredgade med begrundelsen, at de ikke magtede at passe dem, sandsynligvis også på grund af den skam, der var forbundet med at få misdannede børn. På hospitalet fik de omsorg og pleje, og der blev hyret to ammer.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce