Carsten Jensens far var teknisk set alkoholiker, og hans mor delte alt for meget med sønnen: »Men jeg er nu, som jeg er. Og jeg er ikke politiker, og jeg skal ikke genvælges. Så jeg taler, som jeg gør«

Nu skriger han igen, sagde naboerne: Som barn blev Carsten Jensen, en mørkeræd dreng med astma, efterladt alene i byhuset. Som voksen har han lært sig selv at slås med sproget. Politiken tog med forfatteren til barndomsbyen Marstal for at finde historien om en mand og et sprog, der er uløseligt forbundet.