For Lars Jensen selv var det pludselige gennembrud mest af alt overvældende.
»Jeg fattede simpelthen ikke, hvad der skete. Jeg havde det, som om jeg havde siddet til en julefrokost og fortalt en sjofel vittighed til sidemanden, som så havde fortalt den videre til et par andre, der havde sagt de til resten af bordet, og lige pludselig skulle jeg så rejse mig op og fortælle den til hele landet«, fortæller han.
Men lige så hurtigt den bamsede sønderjyde brød igennem, lige så hurtigt blev han opslugt af glemslen på ny.
Anmeldelserne af de efterfølgende udgivelser var dårlige. Siden kom de stort set ikke. Og Jensen selv? Han har haft rigeligt travlt med at finde sin plads i tilværelsen.
