Jeg møder de to danske moderatorer i et opholdsrum, hvor ansatte dagligt spiser frokost. Lad os kalde dem Mike og Louise for at gøre det nemmere.
Facebook siger igen og igen, at virksomheden har forsøgt at skabe ordentlige omgivelser omkring moderatorerne. Der er ’fatboys’, som de ansatte kan smide sig i, når de har spist, og der står små krukker med grønne plastikplanter på bordene. Faktisk er der hængt kunstige blade op på væggene flere steder for at give medarbejderne noget grønt at se på.
