Nej, nede i montren ligger der en slags teknisk tegning. Den viser to spraydåser, der bliver forbundet med et lille rør og er ledsaget af en længere tekst fra en danske graffitimaler, der forklarer, hvordan man kan blande farver med spraydåser.
Det er noget med at fryse den ene spraydåse ned, så aerosolen bliver inaktiv, varme den anden (lidt!) op for at øge presset inde i dåsen og med et tilsnittet plastikrør fra en kuglepen presse spraymaling fra den varme til den kolde spraydåse. Vupti, gul møder blå og så har du din helt egen unikke grøn.
Hele opfindsomheden i den tegning er genial. Et lifehack før internettet flød over med dem, ja, fra før internettet rigtig fandtes.
Den tekniske tegning er bare en lille detalje i en stor udstilling, der ganske ambitiøst vil fortælle graffitiens historie i København. Men det er en sigende detalje! For lige meget, hvor jeg kigger rundt på væggene eller nede i de mange montrer, ser jeg en slags spejlrefleksion af den samme henrykkende opfindsomhed.
