Kig jer omkring. Det er sådan her, det ser ud, når 7 milliarder mennesker med maskiners hjælp forurener, som om vi var to eller ti eller 100 gange så mange. Lidt for mange mennesker, som lidt for længe har villet lidt for meget«.
Stemmen, der tilhører Lasse Nyholm Jensen og kommer oppe fra scenen, er fattet. Ikke ligeglad, ikke ironisk eller påtaget indigneret, bare ude af sig selv med knusende rolig stemmeføring.
»Men hey! Du overlevede. Vi overlevede!«, fortsætter han og knytter den næve, som i symbiose med ordeksplosionen holder de tilstedeværendes opmærksomhed i et jerngreb.
»Vi går og står, sidder på ruinen. Kig jer omkring. Det, I ser, er resterne af verden af i går. Det er sådan her, undergangen ser ud«.
