0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Nanna Navntoft
Foto: Nanna Navntoft

»Der ER selvfølgelig en grund til, at det kunne gå«, siger Ulf Pilgaard, der klæder på til at gå på scenen i Cirkusrevyen. »Det er, fordi jeg kan noget, som andre ikke kan. Det er fandeme en forbløffende erkendelse! At blive klar over, at talent – at det er et talent. Det skal man være taknemmelig for. Og hvor kommer det fra? For det er jo ingen selvfølge, at du kan tegne som Roald Als eller male som en gudsbenådet maler, det der med at kunne udtrykke sig, en komponist der kan bruge tonerne til at fortælle noget om vores eget liv, som regel noget der er vanvittig svært at udtrykke, fordi det indbefatter hele vores sjæl og følelsesliv, som er så svær at komme i nærheden af«.

Aviserne skrev at Ulf Pilgaard var »færdig«: »Jeg får jo sms’er, hvor der står: »Hvordan går det? Hvordan har du det?«. Jeg har det altså skidegodt«

Ulf Pilgaard kan læse i bladene, at han åbenbart er ved at dø. Men det er han ikke, understreger han. Langtfra. Tværtimod napper han endnu en sæson i Cirkusrevyen. Det bliver så også den sidste for skuespilleren, der aldrig blev teolog, men til gengæld har været indbegrebet af folkelighed i 50 år.

FOR ABONNENTER

Jeg fortæller ham det et par dage efter vores første møde, at jeg havde det, som om vi havde mødtes mange gange før.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Artiklen er låst – Sådan kommer du videre:
Du er her
Vil du have adgang?
NEJ
JA
Vil du tillade dataindsamling?
NEJ
JA