»Det har han måske også gjort med ’Kejserens nye klæder’, og så har der måske blandt de forsamlede været et barn, som har sagt: »Jamen, han har jo ikke noget tøj på«. Og H.C. Andersen har så skyndt sig at få det med i eventyret«, siger hun.
Det skete for eksempel, da H.C. Andersen læste sin nye historie ‘Isjomfruen’ op for sin ven salmedigteren B.S. Ingeman, som fandt slutningen lovlig grum, hvorfor Andersen skrev den om, så læseren får en slags forklaring på, hvorfor helten må dø på sin bryllupsnat.
Og netop ’Isjomfruen’ er det manuskript, Ane Grum-Schwensen og hendes kollega Holger Berg på H.C. Andersen Centeret ved Syddansk Universitet netop er blevet færdige med systematisk at splitte ad og granske. Fra de første udkast, over kladden, gennem hver eneste lille, håndskrevne tilføjelse og til det færdige tryk samt – undervejs – de mange ændringer, digteren utrætteligt klistrede ind på små papirlapper.
Men det er kun det første af hans eventyr, de har tænkt sig at kortlægge digitalt, hvis ellers nogen viser sig villige til at finansiere, at de giver andre af digterens verdensberømte historier samme tur, så enhver med få klik kan gå på opdagelse i hans arbejdsproces og se, hvad han har ændret og hvornår.
