Amager har fået et fjeld. Man kan vandre op ad dets noprede og knoldede betonstier mellem skandinaviske bjergbiotoper med fyr og lav, der er nøje udvalgt for at skabe høj diversitet og tiltrække en vild fauna af insekter, fugle og rovdyr. Man kan klatre fra bunden til toppen ad den let udbulende kunstige klatrevæg, og man kan året rundt stå på ski på den stejle græsklædte skiløjpe, der er belagt med glatte plastikstrå mellem levende. Øverst oppe kommer snart en café, hvor man vil kunne puste ud mellem alle disse rekreative anstrengelser.
Men bakken, der på sit højeste punkt måler 85 meter over vandoverfladen, er ikke bare en fritstående fritidsfornøjelse til knap 100 millioner kroner. Den er glasuren på et meget stort og meget synligt kraftværk til 4 milliarder kroner placeret på det nordligste Amager blot 2 kilometer fra Kongens Nytorv og ganske tæt på både beboelse og den verdenskendte restaurant Noma. Dets klare skrå profil står tydeligt i bybilledet, en ny mastodont, helt uden den kassearkitektur, man er vant til fra kraftværker.
Amager Ressource Center hedder forbrændingsanlægget, der leverer energi og fjernvarme til de fem kommuner Dragør, Frederiksberg, Hvidovre, København og Tårnby.
Siderne af kraftværket er pakket ind i stablede kasser af aluminium. I sig selv er de en æstetisk markant og spektakulær inddækning af en betonskal, men de skal yderligere plantes til med grønne planter, og med tiden vil værket stå som en grøn indpakning af en sort afbrænding.
