Det er ikke kun Gud, der kan være svær at finde på Niels Bohr Instituttet, når man som pensioneret professor i højenergifysik Holger Bech Nielsen er »blevet smidt ud« at sit gamle kontor og endnu ikke er rykket ind i det nye. Det er også en fysisk udfordring bare at finde et sted at gennemføre interviewet om vores besynderlige verden, som han beskriver i bogen 'Teorien om alt'.
De gætter løs, fysikerne. Tager næsten altid fejl. Og er langtfra sikre på, hvad de egentlig ved om universet. Som i øvrigt ser ud til at være fladt. Hvis det altså overhovedet findes. Vi forsøger at forstå bare en smule af, hvad den bogaktuelle professor i højenergifysik Holger Bech Nielsen siger om den mærkelige verden, vi (måske) lever i.
»I virkeligheden skulle der være solitoner i vandet«, begynder professoren med et nik mod et langt, smalt udtørret bassin for foden af en høj, kantet granitsøjle i græsset foran Niels Bohr Institutet.
Hvad er solitoner, spørger jeg begavet.
»Det er sådan nogle bølger, der kan løbe meget langt i en kanal. Sådan noget, man forstår matematisk og kan løse eksakt, selv om det tilsyneladende er en mere kompliceret ligning. Og det er man jo altid glad for«.
»Men ...«, tilføjer han.
Annonce