»Jeg er med i nogle mailtråde, hvor folk desperat har skrevet: »ARRRH! Hvor vi savnerjer!«. Og: »NEEEJ ... baredet her snart holder op!«. Men det er det, der er så mærkeligt. Jeg har slet ikke savnet nogen mennesker«.
»Og hvis vi ser bort fra, at folk bliver syge og dør, ville jeg egentlig ønske, at det her var ... sådan, det bare var«.
Siden covid-19 satte den velkendte verden i stå, har Nikoline Werdelin og hendes mand, Ib, og hunden Esta (den fjerde bokser, hun har haft) opholdt sig i deres sommerhus syd for Reersø, næsten så langt mod vest, som man kan komme på Sjælland. Og her har hun nydt, at verden har sænket skuldrene, og at dens taktslag omsider syntes at følge hendes egen puls.
»Jeg tror aldrig, at jeg har følt en større harmoni«, siger hun.
