Lederen af Historisk Center ved Dybbøl Mølle kigger fra vores udkigsposition på skanse 4 ned ad de skrænter, der lagde terræn til det brutale slag 18. april 1864. Danskerne tabte ikke krigen den dag. Det skete først ved det endnu blodigere og lidet ærefulde slag på Als et par måneder senere. Nederlaget betød, at Danmark mistede store dele af sin befolkning og sit areal.
På en blank og vårfrisk majdag, hvor kun gule mælkebøtter, gumlende køer og brægende får forstyrrer en idyl så lækker, at man får lyst til at skære stykker af de grønne enge i blødt bakkede fald ned mod det blå vand og placere dem på det store sønderjyske kagebord, er Dybbøl Banke smuk som et maleri i guldramme.
Men i historiecenteret og i den dengang sønderbombede mølle kan man på sort-hvide fotos se, hvor ødelagt egnen var efter flere måneders massivt bombardement i det frygtelige forår. Krigen fik det danske selvbillede som en stor og mægtig nation til at krakelere og blev et bittert farvel til store dele af det nuværende Sønderjylland og dets befolkning.
Først mange år efter – 56 for at være præcis – blev en del af det tabte område genforenet med Danmark. Det er nu 100 år siden, og just nu skulle den store 100-års fest for genforeningen have kulmineret med fejringen af et af de lykkeligste eksempler i verden på, hvordan et grænseland med mindretal på begge sider kan fungere i gensidig respekt. Også på de bløde bakker ved Dybbøl. Men i stedet er den gamle slagmark stort set tom for andet end græssende får og køer.
