På det nye heksemuseum kan besøgende lære om renæssancens magiske forestillingsverden. Folk frygtede blandt andet de såkaldte voksbørn – en slags nordisk voodoodukke, som skulle døbes af en præst for at få sin kraft. Det fortæller museets tre historikere Lulu Anne Hansen, Louise Hauberg Lindgaard og Maria Østerby Elleby.
Danmarks nye heksemuseum fortæller historien om den mørke periode, hvor vi brændte mennesker levende. En tid, hvor folk stimlede sammen i en cirkel for at se på. En tid, hvor fattige kvinder kunne blive henrettet for at tjene skillinger på sort magi og nordisk voodoo. Men alle kunne ende på bålet. Det minder gyseren om Maren Spliids – der blev brændt på Galgebakken i 1641 – os om. Politiken tog til de små gader i Ribe for at besøge museet HEX!, som åbner på tirsdag.
Didrik Skrædder fra Sviegade havde været syg i tre måneder, da han en dag i marts kastede en »fæl Brækklump« op i sit bækken.
Så usædvanlig var klumpen, at den på det nærmeste løb rundt af sig selv.
Sådan forklarede de vidner, der havde været ved sygelejet, senere i retten.
Brækklumpen blev bragt til den lokale lensmand i Ribe, Albret Skeel, og hurtigt konkluderede man, at klumpen måtte være Satans værk.
Annonce