Der er hønsenet rundt om søen for at beskytte de to små drenge Cooper og Jagger, hans andet kuld. I skovbrynet ind mod Hornbæk Hegn har han bygget en lille legeplads til dem, gynger og sandkasse.
»Den person, du har set mig som, har ikke villet ligge på knæ«, siger han.
»For noget. Eller nogen. Og modtage Herrens velsignelse. Ham her har du aldrig set«.
Dåben i Hornbæk Kirke er ikke det eneste, der er sket for Casper Christensen i de seneste år.
