»Det var en kollektiv besættelse af ondskab«, siger Tobias Lindholm.
»Vi kunne simpelthen ikke få nok. Der var hverken et medie eller nogen, der sad og klikkede hjemme ved skærmen, der ikke gik for langt. Ingen af os kan moralsk sige: Den klarede vi sgu til UG. For vi blev alle sammen tiltrukket af det mørke«.
På afstand lignede det også opskriften på en gyserhistorie. En ubåd, en ung, smuk kvinde, en excentrisk galning. En ren kliché. Læg hertil kaptajnens skiftende forklaringer. Og de muligheder, som uvisheden gav fantasien, for at løbe lidt i forvejen.
Selv tænkte Tobias Lindholm, hvad politiet også en tid overvejede: Om det hele måske bare var én stor happening. Men da det efter to dage stod klart, at der var tale om en forbrydelse, væmmedes han og besluttede sig for at kigge væk.
