Den aften Joe Biden og Kamala Harris holdt deres sejrstaler i Wilmington, Delaware, stod Fatima Franklin og hendes datter Samaa Franklin tæt sammen og kiggede op mod scenen.
Med hinanden i hænderne under et gigantisk Stars and Stripes-flag lyttede mor og datter til Kamala Harris’ første ord som USA’s første sorte kvindelige vicepræsident. De to kvinder sammen er et af de syn fra den aften, jeg aldrig glemmer.
»Det er kæmpestort for min datter at se, at der nu er en kvinde i Det Hvide Hus, der ligner hende«, sagde Fatima Franklin til mig.
Datteren Samaa Franklin brød ind med noget, der fik hende til at lyde meget ældre end hendes 11 år.
