Først og sidst: Joe Berlinger tror ikke på spøgelser. Eller på hjemsøgte huse.
Man skulle tro, han gjorde. Første sæson af hans nye true crime-serie, ’Crime Scene’, havde onsdag premiere på Netflix, og den har Los Angeles’ berygtede Hotel Cecil som ramme om uhyrlighederne, og han står for at gå i gang med sæson 2, som ikke foregår på et hotel, men et sted, han ikke vil røbe hvor er, »et sted i Amerikas Forende Stater«.
Han er ikke vild med begrebet true crime. Over Zoom-forbindelsen til upstate New York, hvor han bor, skærer han en grimasse.
»Når jeg bliver kaldt en pionér inden for true crime« griner han, »så hæfter jeg mig ved pionér-delen«.
