Jeg troede, den nye kviktest var et blødt tinderswipe med en vatrondel. I stedet fik jeg gennemboret begge næsebor af en antigentester, som var rasende grundig og trak tårer. Et nasalt overgreb, dog med samtykke og cpr. Fri passage var der derfor til duften af isbodens vanilje, som strømmede direkte i lykkecentret. Og samme frie passage havde lugten af bavian. Og af børn og deres bedsteforældre. Og af tapir, præriehund og panda.
Ved seneste genåbning fik udendørskulturen lov at åbne, lød det med største selvfølge fra pressemødepodiet, og jeg tænkte: Hvad er egentlig det ud over Zoologisk Have? Ringede så til Kulturministeriet, hvis repræsentant i røret lød vældig overbebyrdet og stresset og sendte min henvendelse vedrørende en komplet liste over de institutioner, som er udendørs nok til at åbne, videre op i systemet med en stemning af, at der ikke lige blev lovet så meget, hvad angik svar på mit sikkert også irriterende spørgsmål.
Derfor lod jeg mig teste og tog i zoo. Med sol over Frederiksberg. Og med det kognitive styrt, det er, når en hunløves øjne møder dine. Og med den sorg, der vokser frem i ens indre, ved synet af en, antager jeg, deprimeret isbjørn, som ser ud, som om den har opgivet livet. Men jeg så alligevel liv i pingvinernes torpedokroppe. Og jeg så også uværdigheden i en søløve, som er så villig til at optræde for føden. Og hvad var det egentlig med det kinesiske pandadiplomati? Og uanset hvad man synes om dyr i fangenskab, så er det, når man går i zoo, evident, at et menneske i vindjakke fra Helly Hansen, som går og slikker på en vaffelis, er markant mindre cool end en tiger. Mennesket er det mindst cool dyr.
Men mennesket vil i zoo, for det vil opleve ting, som ikke findes derhjemme eller på en skærm i det bur, som livet er blevet. Så fra den enes indespærring til den andens. Den spejlingsanalogi tillader jeg mig at foretage. Men er det alligevel for grov en følelse at forlade den zoologiske have med, at menneskets ønske om at indespærre, kontrollere og adskille os selv fra andre arter er en del af grunden til, at vi er havnet, hvor vi er? Er virus en hævn, sendt til os af søløven, ulven og den grønne papegøje, der ikke kan flyve længere end fra den ene gren til anden og retur?
