Det er lyserødt som en livmoder og blødt som en vandseng. Det er også krasbørstigt, verdensfjernt og berygtet for at æde lydteknikere til morgenmad. Men mest af alt er albummet ’Loveless’ med irske My Bloody Valentine en mesterlig pink kolos i rockhistorien. 48 minutter, som det tog 3 år at destillere, før manden bag, bandets egen Kevin Shields, var tilfreds.
I år er det 30 år siden, ’Loveless’ udkom. Indtil for ganske nylig måtte man hive pladen frem på enten cd eller vinyl for at høre den. My Bloody Valentines musik har glimret ved sit fravær på streamingtjenesterne. Men i denne uge udkom hele det kanoniserede bagkatalog digitalt. Og for første gang i 8 år er der også en ny plade på vej. Efter mange år tilbragt i et selvvalgt skjul er det slut med at lege gemmeleg. My Bloody Valentine gider ikke være eksklusive mere. Og ja, »den her coronavirusting«, som Kevin Shields kalder pandemien, har spillet en rolle.
I dag bor den 57-årige musiker, sangskriver og producer ude på landet i Irland med sin danske kone og deres to hunde. Han er My Bloody Valentines bankende hjerte, eller totalitære enehersker, om man vil. Det er ham, der er arkitekten bag de kunstfærdigt konstruerede katedraler af lyd, der har sikret My Bloody Valentine deres helt eget sted i musikhistorien.
Han giver sjældent interviews. Det virker som en ret god idé. På scenen er han i hvert fald typen, der flere gange i løbet af en koncert stormer ud for at justere den lyd, han har brugt en hel karriere på at optimere. Han kan godt fremstå en kende ... opfarende.
