0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Egmont
Foto: Egmont

Kan man virkelig hade en jumbobog?

I dag udkommer Jumbobog nr. 500, og efter mere end 50 år på markedet er de små, tykke paperbacks med historier fra Andeby stadig populære. Men Politikens tegneserieanmelder hader dem og undrer sig over, hvorfor Jumbobøgerne er blevet en så sejlivet succes.

FOR ABONNENTER

Som de fleste er jeg vokset op med Anders And. Og allerede som ganske ung læser dannede jeg mig svært befæstede præferencer: Inde i varmen var geniet Carl Barks og få andre tegnere, primært af ældre dato. Og de klassiske tegnefilm i ’Disney Sjov’ og Anders And-bladene – helst fra loppemarked.

Til gengæld var epigonen Don Rosa, ’Rip, Rap og Rup på eventyr’-tegnefilmene og Jumbobøgerne dømt ude i kulden af et hårdt børnehjerte.

Hårdheden er ikke blevet mindre med årene; en gammel hund lærer ikke nye tricks.

Men selv om der er global konsensus om, at Carl Barks er den største Anders And-tegner, har efterfølgeren Don Rosa millioner af fans, der elsker ham for at opfinde Onkel Joakims stamtræ og digte forhistorier til Barks’ fortællinger.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce