I en skuffe hjemme hos Kristian Leth ligger et manuskript til en bog. Hvis den udkom i morgen, ville det være hans niende bogudgivelse.
Men det er ikke en ny fagbog om magi og håb, en digtsamling af Brian Eno-refleksioner eller en fantasyroman. Det er en selvbiografisk fortælling om, hvem Kristian Leth selv er. Og hvordan han blev det.
En fortælling om at vokse op i en kunstnerisk familie, hvor alle lever af at udtrykke sig i ord, i film eller i musik. Et forsøg på at skrive sin egen historie frem.
»Det er en slags memoirer, som blandt andet handler om ikke at kunne huske. Der er en masse ting fra mit liv, jeg ikke kan huske. Har jeg opdaget undervejs«, siger Kristian Leth.
