I 1983 skabte en af fotokunstens grundlæggere, amerikanske William Eggleston (født 1939), en fotoserie fra Graceland, Elvis Presleys hyperamerikanske kvasitemapark af et hjem i Tennessee, hvor sangeren var død i et badekar på førstesalen nogle år forinden.
Egglestons snapshots fra interiøret af det, som var delvist hjem, delvist mausoleum, var informeret af fotografen Walker Evans og dennes dokumentariske billeder fra Sydstaterne – facader, interiør og mennesker, en dokumentarisk stil, som opfindelsen af det lille Kodak-kamera i lommeformat havde muliggjort i begyndelsen af forrige århundrede.
Intet sted i verden synes så forbundet med det kamerabaserede billede som det koloniserede Nordamerika, USA. Selv en maler som Edward Hopper malede, som om hans motiver var fotograferet. USA er opstået som sted parallelt med udviklingen af kamerateknologien – Hollywood ligger trods alt, hvor det ligger – og som udefrakommende på besøg i landet spiller man rollen som vandrende i en kulisse.
Ikke forstået sådan, at landet er uvirkeligt, blot fremstår det, som om det altid er i færd med at være et billede.
