I årevis har en samling breve fra Danmarks Radios øverste ledelse befundet sig i et læderchartek med marokkansk guldtryk. Det har indeholdt en lille stak dokumenter, som efterhånden er 25 år gamle, men som ejeren aldrig overvejede at smide ud. Den seneste måned har brevudvekslingen fået en fornyet aktualitet, og læderchartekket er blevet løftet ud af det chatol i et hus i København, hvor det var gemt.
De seks A4-ark, som Politiken er i besiddelse af, er en korrespondance mellem Tove Kühl, hvis datter havde sunget i DR Pigekoret, og DR’s allerøverste ledelse. Brevene afslører, at ledelsen med generaldirektør Christian S. Nissen i spidsen afviste Tove Kühls klage over mangeårige seksuelle krænkelser i Pigekoret.
Det gjorde DR’s generaldirektør og hans underdirektør ved at beskylde Tove Kühl for at begå en strafbar handling i form af ærekrænkelser. Informationerne om de seksuelle krænkelser, der strakte sig over årtier, blev aldrig undersøgt til bunds.
Indholdet af dokumenterne står i stærk kontrast til det, den daværende generaldirektør i DR, Christian S. Nissen, har udtalt her i Politiken i sidste uge. Her har han flere gange hævdet, at han som generaldirektør først blev bekendt med problemer med seksuelle krænkelser i Pigekoret i år 2000, da flere klager landede på hans bord, og at han straks efter bragte chefdirigent Tage Mortensens ansættelse til ophør.
