For bare nogle få år siden herskede der i Vesten en næsten urokkelig tro på fremskridtet. Mange steder havde der bredt sig en stemning af, at liberalismen var på vej til sejr. Euforisk erklærede politologerne demokratiet på global fremmarch, og markedsøkonomien, sagde man, havde ikke brug for grænser. Liberalisering og frigørelse skulle bane vejen ind i fremtiden.
Men så kom Brexit og Donald Trump og gjorde illusionerne til desillusion. Valgresultaterne i Storbritannien og USA åbenbarede, hvad mange i medierne, erhvervslivet og den politiske verden tilsyneladende havde overset: At der er sket en voldsom transformation af vores samfund. At vi er gået fra en industriel til en såkaldt kulturel kapitalisme, hvor en ny veluddannet, urban middelklasse konstant jagter og ophøjer det unikke og særegne, mens det, der opleves som alment og generelt, bliver set ned på. Og dette har dybe sociale konsekvenser.
Sådan lyder analysen hos den tyske sociolog Andreas Reckwitz:
»Vi ser nu en række symbolske kampe udspille sig mellem det, jeg kalder den gamle og den nye middelklasse, og det kommer også til udtryk i højrepopulismens fremmarch. Ved roden af denne politiske spaltning finder vi en kulturel spaltning«.
