0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Dronningens nytårstale går frem og tilbage mellem Statsministeriet og Amalienborg, og den sidste version er ofte først på plads kort før nytår

Dronning Margrethe holder igen i aften sin vanlige nytårstale. Den er blevet en institution, som dronningen selv har udviklet gennem nu et halvt århundrede.

FOR ABONNENTER

Danskeres respekt for deres statsoverhoved kommer måske allertydeligst til udtryk ved den nærmest ikoniske rolle, hendes nytårstale har fået i snart et halvt århundrede. I mange danske hjem tager nytårsaften først for alvor form og fart, når man klokken 18 har hørt, hvad dronning Margrethe nu havde at sige til os.

Mange ældre danskere husker ellers nok især Frederik IX’s hilsener til ’søens folk’ fra hans ganske ligefremme og ikke særlig bemærkelsesværdige nytårstaler på tv og i radioen. Udtrykket blev en del af nytårsaftentalemåden.

Helt anderledes har det været, efter at hans datter Margrethe kom på tronen i 1972. I hendes snart 50 direkte transmitterede nytårstaler er det et stadig langt mere personligt, markant og uforudsigeligt menneske, der træder frem.

Og dronningen har været vidt omkring i sine taler, der ofte følger et nogenlunde fast skema – der dog også har undtagelser. Talerne er udarbejdet i tæt forbindelse med Statsministeriet, som i løbet af efteråret sender det første udkast til Amalienborg.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce