Det er en af de mest opsigtsvækkende sager i dansk kulturliv. En bitter strid, hvor begge parter har meget på spil og beskylder hinanden for at lyve. Onsdag fik offentligheden et nyt indblik i striden.
Det skete ved andet retsmøde i en forbudssag, der handler om, at forfatteren Sara Omar forsøger at få bremset en dokumentarfilm om hende. En film, som instruktøren Manyar Parwani og producenten Omar Marzouk vil lave.
Dommeren ved Retten på Frederiksberg valgte at åbne de døre, som hun ellers havde lukket i ved første møde. Sara Omars advokat ønskede ved mødet at holde dørene lukket igen, ligesom han anmodede retten om at få en af forfatterens sikkerhedsvagter til stede i retslokalet.
Da dommeren havde åbnet dørene, var vejen banet for den anden del af forespørgslen:
