Kan du kurere ensomhed« spørger Søren Brun. Han sidder foran Trines fortovsklinik med ’Psykiatrisk hjælp’, og hun svarer åndsfraværende og rutinemæssigt: »For 25 øre kurerer jeg alt«. Søren Brun uddyber: »Kan du kurere helt brønddyb, sort, håbløs, verdens ende, hvad-hjælper-det-ensomhed?« Omsider ser hun direkte på sin klient, forbløffet og lidt forarget: »For de samme 25 øre?«
Den stribe med de fire ruders minimalistiske streger blev sidst i 1960’erne læst i flere end et par tusind aviser verden over, heriblandt Politiken, hvor millioner af læsere i alle aldre fulgte den daglige stribes billeder af »lykke, venskab, skuffelse, barndom og livet selv«. Altså nok en comic, men »gennemvædet med vemod«, som det også udtrykkes i en ny bog om fænomenet.
I dag – mere end en snes år efter at ophavsmanden tegnede sin sidste stribe og døde en måneds tid senere – kan vi der læse, hvad 33 tegnere og forfattere, hovedsagelig amerikanske, mener, at ’Radiserne’ har betydet og stadig betyder for dem selv og deres kunst. ’The Peanuts Papers’ hedder bogen, der med sit ekko af Charles Dickens-titlen ’The Pickwick Papers’ i forbifarten minder os om, at det også var verdenslitteratur, barbersønnen Charles M. Schulz fra Minnesota skabte med sine striber.
Men okay, så leverede striberne jo trods alt også en effektiv kur mod al bedrøveligheden, nemlig humor. Både den smittende glade, der følger hunden Nusers livslyst og rige indre liv i fantasien som et frejdigt modstykke til børnenes spekulationer. Og humor af den enkle og dog dybe art, der forsoner os med ensomheden, nederlagene og livets andre grumme absurditeter som vilkår, som vi netop er fælles om. Så vi griner sammen – ad os selv.
