0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.
Denne artikel er delt af en politiken-abonnent. Som abonnent kan du frit dele artikler med familie og venner – det kræver kun, at de logger ind eller opretter en profil.

Næste:
Næste:
Michael Daugaard
Arkivfoto: Michael Daugaard

1990: »Børnesex er tys-tys«, lyder overskriften til den artikel, dette billede illustrerer, i fagbladet Børn&Unge i i november 1990, mens nøgne børn og deres seksualitet stadig var ufarligt at behandle i bladet. Senere er billeder af nøgne børn blevet langt mere kontroversielle, og forsker Else-Marie Buch Leander blev afvist af et førende tidsskrift for barndomsforskning, fordi det var kontroversielt at trykke billeder af nøgne børn. Foto: Michael Daugaard.

Billedmaterialet var så voldsomt, at et videnskabeligt tidsskrift sagde nej

I dag er det ikke tilladt for børn i børnehaver at bade nøgne, og nogle daginstitutioner har regler om, at mænd ikke må tage børn på skødet på grund af risikoen for anklager om pædofili. Men sådan har det ikke altid været. Vores syn på barnets nøgenhed og seksualitet har undergået en markant kulturændring siden 1970’erne, viser ny forskning.

FOR ABONNENTER

Engang var nøgne børn i landets børnehaver og fritidshjem ikke et særsyn. På varme dage badede de uden tøj på, uden at nogen tog notits af det. Eller de legede doktorlege i puderummet med de voksnes velsignelse.

Man kan se det i pædagogernes blad Børn&Unge. Helt op i 1990’erne er der billeder af sommerlyshårede børn, som sidder sammen uden tøj på. De kilder og krammer hinanden eller piller ved deres tissemænd.

Du er der næsten

Du behøver ikke et abonnement for at læse artiklen. Det eneste, du skal gøre, er at oprette en profil, og så kan du læse videre.

Opret profil