Jeanette Varberg har købt en ny cykel. Planen er, at hun ikke længere skal bruge diesel på at køre de seks kilometer til stationen og parkere bilen, inden hun tager toget fra Horsens til Nationalmuseet 260 km østpå, hvor hun arbejder som museumsinspektør.
Hun har også købt en blender. Det er lidt en trøstepræmie, fordi den kødglade arkæolog og hendes familie på grund af prisstigningerne nu kun spiser oksekød en gang om ugen.
»Så jeg bruger min nye blender til at lave suppe af den sump af grøntsager, man altid har i køleskabet, og som man aldrig får brugt«.
Små ting, siger hun selv.
