Den har Jeff Bezos, et af verdens rigeste mennesker, og alle hans milliarder af dollars i ryggen.
Og nu har den Nicklas Bendtner på skærmen.
Amazons streamingplatform Prime Video rykker for alvor ind i Danmark og Norden med lanceringen af en række lokale programmer med fokus på reality og underholdning.
Blandt dem er ‘Nicklas Pranker’, hvor fodboldspilleren Nicklas Bendtner skal lave ’skjult kamera’ med kendte og ukendte danskere, mens radioværten Mads Steffensen skal stå i spidsen for realityprogrammet ‘The Bridge’, hvor 12 mennesker kæmper om at bygge en bro i en svensk skov for at nå den store gevinst.
