»Jeg stemmer på Radikale Venstre eller Alternativet, tror jeg lige nu, men det kan også ende et helt andet sted. Jeg ligner jo en, der er indlæggelsesklar, når jeg snakker om det. Jeg har taget en test, hvor jeg skulle stemme på Kristendemokraterne. Jeg har også taget tests, hvor jeg skulle stemme på Alternativet og på Dansk Folkeparti. Man bliver jo drillet og mobbet, ligegyldigt, hvad man stemmer. Det ved jeg bare. Sådan er det til hvert valg: Stemte du på dem? Og så får man at vide, at de i virkeligheden er nazister eller marxister eller stalinister. Jeg vil ikke kunne forsvare nogen af dem, jeg stemmer på«.
»I stemmeboksen står jeg bare og stirrer på alle partierne og navnene og tænker: Hvad gør jeg? Jeg har ikke besluttet noget i køen, det ved jeg. Det er et sidsteøjeblikskryds«.
»Jeg har stemt alt lige fra fra Konservative til Enhedslisten. Jeg er faktisk nok konservativ i mit væsen, men jeg stemmer normalt rødt. Var de borgerlige mere fornuftige, stemte jeg på dem. Det ville passe mig bedre, for jeg er blå. Men jeg synes, de er blå på den forkerte måde. I mine øjne er det at være konservativ at være et anstændigt og ordentligt menneske«.
Hvad er afgørende for, hvor du sætter dit kryds?
