Johannes kommer ind som en af de sidste.
Han smiler let og hilser på de andre, som sidder om et langt rundt bord i dybe polstrede stole, så numsen ikke lider de næste tre timer.
Anna Rieder, forfatteren som er tilknyttet skrivekurset, har sørget for proviant. Og specielt kaffen er i høj kurs blandt alle deltagere, der er trætte denne torsdag middag i november.
Normalt vil en psykoterapeut også tage del i de forskellige kunstneriske workshops, men da denne gruppe har eksisteret længe, og deltagerne kender hinanden godt, er det ikke længere nødvendigt.
