»Jeg er meget fodboldglad, men jeg skal ikke se VM. Jeg er godt klar over, at det ikke gør den store forskel for styret i Qatar, om jeg kigger med eller ej, men jeg kan ikke ignorere, at 6.000 mennesker er døde i forbindelse med byggeriet af stadioner til VM«.
»Vi har talt så meget om VM i Qatar i ’4.divison’ på P1, hvor jeg er medvært. Jeg har også hørt Ekstra Bladets podcast ’Blodbold’, og den viden, jeg har nu, har ødelagt det for mig. Jeg vil have meget svært ved at blande den næsten barnlige jubel, der er forbundet med fodbold, med bevidstheden om, hvad der er foregået«.
»Jeg diskuterede det med mine børn så sent som i går. De synes, jeg er langt ude. Min datter spurgte, hvad jeg ville gøre, hvis Danmark kommer rigtig langt, men jeg har stadig ikke tænkt mig at se det, det er jeg ret sikker på«
