Man skal ikke have tilbragt lang tid på det sociale medie TikTok for at vide, at traumerne er alle steder i dag.
Under hashtags som #trauma, #traumadump og #traumatok er det i 2022 væltet ud med videoer af unge mennesker. De sidder derhjemme foran smartphone-kameraet og fortæller om alle slags hændelser, der har givet dem ar på sjælen: uhyggelige barndomsminder og oplevelser med angst eller depression, spildt mælk og sure madpakker. Eller som i de få, men virkelig slemme tilfælde: gentagne seksuelle overgreb og decideret vanrøgt.
Alene en tur under #traumatok – et hashtag med videoer, der er blevet afspillet mere end 2,6 milliarder gange (i begyndelsen af året var tallet 600 millioner) – giver foruroligende beviser på, at brugerne og deres følgere forsøger at bearbejde deres ødelæggende møder med virkeligheden og finde et fælles sprog for samfundets tyranniserende strukturer.
Det kunne lyde som en spøgefuld beskrivelse af det senmoderne individ, der sidder alene derhjemme og krænger sin sjæl ud på sociale medier. Men når så mange af disse videoer eksisterer og opnår et så højt engagement, burde det uden tvivl give anledning til en gennemgribende traumediskussion og det grundlæggende spørgsmål: Er traumerne ved at blive en slags livsstilstilbehør, eller bunder det store ubehag i noget dybere?
