En dejlig sommeraften i 2021 sad Amalie Maria Nielsen på Litauens Plads på Vesterbro og drak et par øl med en veninde. Ved siden af dem begyndte en gruppe unge mennesker at trænge sig på, mere og mere højlydt.
»Først ville de gerne have noget opmærksomhed, men da vi ignorerede dem, begyndte de at tale grimt om os på en måde, så det var tydeligt, at de gerne ville have, at vi hørte dem. De sagde nogle virkeligt stygge ting om vores udseende, vores mulige seksualitet og kønsmæssige identitet«, husker Amalie Maria Nielsen.
Vi sidder på en café kun et kort kast med stort set hvad som helst fra Litauens Plads. Men den unge filminstruktør, der hele tiden er bevidst om sine sætninger og svar, er ikke helt sikker på, at episoden skal med i interviewet, som hun helst vil have skal handle om film. Efter en del overvejelser beslutter Amalie Maria Nielsen sig for, at det er o.k. Det hænger nemlig sammen.
»Jeg har meget svært ved at forstå, hvordan nogle unge tror, de kan tillade sig at sidde og svine andre til på den måde i den tid, vi lever i. Jeg blev mere og mere hidsig, og til sidst tog jeg simpelthen min fadøl og kastede den efter dem. Den ramte en af dem ganske præcist. Heldigvis var det kun et plastikbæger, så der skete ikke noget med ham«, husker Amalie Maria Nielsen.
