0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Thomas Borberg
Foto: Thomas Borberg

Kisten Jacobsen skulle blive 79 år og tre måneder, før hun følte sorg. Derfor har hun heller aldrig for alvor bekymret sig om andres. Men nu ved hun, hvad det betyder, at nogen kører hele vejen fra København til Skagen for at sprede liv i et sygdomsramt hus i en times tid om eftermiddagen.

»Jeg er blevet meget hårdere af, at han er død. Og meget blødere«

Det var et match made in heaven. Mellem to egenrådige mennesker, der gav hinanden al den frihed, der var forudsætningen for, at de holdt sammen i fire årtier. Jævnligt gentog de deres løfte til hinanden: Jeg svigter dig aldrig. Men virkeligheden er altings prøve, skriver den 80-årige journalist og forfatter Kirsten Jacobsen i bogen ’Løftet’ om tiden, der fulgte efter hendes mands blodprop og død. Den vigtigste samtale i Kirsten Jacobsens liv er slut. Nu om dage må hun føre sine MUS-samtaler med sig selv og sin riskoger.

FOR ABONNENTER

Hvis Kirsten Jacobsen kigger til højre, når hun ligger i sin seng i lejligheden ved Søerne i København, får hun øjenkontakt med sin mand, Luffe, på et sort-hvidt foto. Blikket er brunt og direkte bag brillerne med det tynde stel.

Hvis hun kigger lige frem, bliver hun mindet om hans svækkelse efter den blodprop, der ramte ham seks dage før jul i 2021. Fotoet, der er forstørret og indrammet, er så uskarpt, at det kun er Kirsten Jacobsen, der kan se, hvad det forestiller. Det er også meningen.

Få flere sider for kun 1 kr.

Hos Politiken giver vi plads til flere perspektiver, så du kan blive klogere på, hvad andre mener.

Prøv 30 dage for 1 kr.