Kisten Jacobsen skulle blive 79 år og tre måneder, før hun følte sorg. Derfor har hun heller aldrig for alvor bekymret sig om andres. Men nu ved hun, hvad det betyder, at nogen kører hele vejen fra København til Skagen for at sprede liv i et sygdomsramt hus i en times tid om eftermiddagen.
Det var et match made in heaven. Mellem to egenrådige mennesker, der gav hinanden al den frihed, der var forudsætningen for, at de holdt sammen i fire årtier. Jævnligt gentog de deres løfte til hinanden: Jeg svigter dig aldrig. Men virkeligheden er altings prøve, skriver den 80-årige journalist og forfatter Kirsten Jacobsen i bogen ’Løftet’ om tiden, der fulgte efter hendes mands blodprop og død. Den vigtigste samtale i Kirsten Jacobsens liv er slut. Nu om dage må hun føre sine MUS-samtaler med sig selv og sin riskoger.
Hvis Kirsten Jacobsen kigger til højre, når hun ligger i sin seng i lejligheden ved Søerne i København, får hun øjenkontakt med sin mand, Luffe, på et sort-hvidt foto. Blikket er brunt og direkte bag brillerne med det tynde stel.
Hvis hun kigger lige frem, bliver hun mindet om hans svækkelse efter den blodprop, der ramte ham seks dage før jul i 2021. Fotoet, der er forstørret og indrammet, er så uskarpt, at det kun er Kirsten Jacobsen, der kan se, hvad det forestiller. Det er også meningen.
