Scenen er Adilabadskoven, Indien, britisk kolonitid. En ung pige synger om nattergalen, mens hun med påfuglefjer maler henna på en britisk kvinde. Et kobbel arrige hunde vælter ud af skovbrynet, efterfulgt af den britiske guvernør med osende cigar i mundvigen og riffel over skulderen.
»Jeg vil have denne lille godte på vores kaminhylde«, siger kvinden til guvernøren og lægger armen om den unge pige. Pigens forvirrede mor får en skilling for besværet, men udbryder et hyl, da hun opdager, at hendes datter er ved at blive bortført. En indisk soldat i britisk tjeneste lægger an til at skyde moderen – men så bryder guvernøren ind:
»Forstår du værdien af kuglen i dit løb? Den er lavet på en engelsk fabrik med engelske metaller. Den har rejst de syv have på et engelsk skib. Da den er nået frem til dit geværløb, koster den et pund. Et pund sterling! Og du vil spilde den på dette brune affald?«.
Soldaten finder en tung kæp i skovbrynet og banker den ind i hovedet på moderen. Hun efterlades livløs, mens briterne kører grinende væk med den grædende pige.
