Jeg tror, at virksomhederne tænker, at de unge er de eneste, der har styr på de sociale medier, og derfor er det dem, de hyrer«.
Sådan lyder det fra influencer Dorte Andersen, som har omkring 161.000 følgere på sin instagramprofil, ’yogafacelift’. Profilen er primært udstyret med videoer af forskellige ’ansigtsyogaøvelser’.
Men det er ikke alle opslag, der giver indtjening, og det er der ifølge Dorte Andersen en oplagt grund til. Hun er nemlig som 72-årig del af en branche, der er domineret af influencere og ansatte, der er væsentligt yngre end hende.
Influencerbranchen er en industri, der vokser med en hastighed, så selv branchefolk har svært ved at følge med. Og som på verdensplan udgør en milliardindustri, hvilket Politiken har sat fokus på i en artikelserie. Men det er også en branche, der kæmper med skjult reklame og tvivlsomme arbejdsvilkår.
