Tre skikkelser træder frem foran en port. Deres ansigter er dækket til med hvidt gennemsigtigt tyl, de er iført sorte gulvlange nederdele, blondeskjorter og tunge mørke læderstøvler.
De bevæger sig stille rundt, strækker sig, peger op imod himlen, mens de med korte mellemrum vender ansigtet ud mod de forbipasserende for at se, om der ankommer en ’ny beboer’, de skal invitere indenfor.
Jeg står på Refshaleøen i København ved indgangen til området omkring den såkaldte Teaterøen. Og de tre personer, der tager imod, er fra performancegruppen Sisters Hope.
I dag har gruppen nemlig den første test af deres »sanselige og poetiske« byvandringer på Refshaleøen. Og jeg har fået lov til at være med på en del af den 24 timer lange byvandring, hvor vi skal deltage i forskellige seancer og føres igennem området på en ny måde.
